Tandimplantat

Har du mistet en tand?

Har du været uheldig at miste en tand og ønsker en langvarig løsning til at erstatte den? Hos Tandlægerne Jan Sommerset og Thomas Winther i Vejle tilbyder vi behandling med tandimplantater, der giver både en langvarig funktionalitet og en god æstetik. Vores erfarne tandlæger har en fælles passion for at hjælpe dig med at genoprette dit smil og din tyggefunktion. Vi udvikler os løbende med kurser indenfor området i både ind- og udland.

Hvad er et tandimplantat?

Et tandimplantat er en innovativ løsning til at erstatte tænder. Hvert implantat består af en titanium skruelignende struktur, der forsigtigt indføres i kæbeknoglen, hvorpå en naturtro tandkrone fastgøres. Dette er en stærk og holdbar løsning for den mistede tand.

Selve implantatet erstatter den manglende tandrod, og på dette kan man efterfølgende montere en krone, eller en bro, hvis flere tænder mangler. På implantatet kan der fastmonteres en krone af keramik, som til forveksling ligner en naturlig tand. På den måde kan den mistede tand genskabes uden det er synligt at tanden er indsat.

Erfaring med tandimplantater

Vores tandlæger har omfattende erfaring med at håndtere forskellige udfordringer, hvor tandimplantater kan være løsningen. Så uagtet om det er en simpel implantatisættelse, eller en mere kompliceret som kræve genopbygning af kæbeknoglen, så står vi klar til at hjælpe dig. Fordelen ved at anvende titaniumimplantater er at den oftest gror fint sammen med kæbeknoglen og at man med denne metode kan erstatte en tand uden at de andre tænder påvirkes. Og det har vist sig at være en stabil og langtidsholdbar løsning.

Hvad koster tandimplantater?

Prisen på et tandimplantat med en keramisk krone kan variere meget afhængigt af forholdene. De vigtigste faktorer som påvirker forløbet og prisen er om tanden allerede er fjernet, eller om den skal fjernes inden den skal ud og om der er tilstrækkeligt med knogle til at der er plads til at isætte implantatet. Hvis ikke der er knogle nok, er det muligt at lave et knoglegenopbyggende indgreb. Hvis du vil vide hvad det kræver og koster for at netop du kan få erstattet den/de tænder du mangler med implantater er du meget velkommen til at booke en tid til en uforpligtigende og gratis forundersøgelse.

Er du medlem af Sygeforsikring Danmark, kan du opnå gode tilskud til behandlingen. Vi kan også rådgive dig i hvorvidt det kan svare sig at skifte gruppe i sygesikringen. Vores implantatløsninger ligger generelt i et fornuftigt prisleje sammenlignet med andre tandlæger. Vi har flere patienter som har fået overslag på implantatbehandlinger i udlandet fx. Tyrkiet, som er endt med at få behandling hos os til en tilsvarende, eller i nogle tilfælde, billigere pris.

Se priser

Kontakt os i dag eller book en tid

Du er velkommen til at ringe til os og få vejledning til, hvilken behandling der er bedst for dig. Vi kan kontaktes på telefon 75 82 35 23 eller på mail info@densana.dk, eller du kan udfylde vores praktiske kontaktformular